Debians Installationssystem
                    ===============================

                              Opbygning

  Denne README skal gøre dig fortrolig med indholdet af Debians
  installationssystem, og hvor du finder flere oplysninger

  Hvis du vil gå tilbage til dette katalog, bør du gå til

    <debian>/dists/woody/main/disks-m68k/current/

  hvor ordet '<debian>' indikerer en Debian web-spejling, FTP-område
  eller officiel Debian-cd. Alle de nødvendige filer til
  installationen findes under dette katalog.

  Den fuldstændige dokumentation for Debians installationssystem er
  placeret i underkataloget 'doc/'. Dokumentationen forefindes i flere
  formater og sprog. Det kan være en god ide at se i
  <URL:http://www.debian.org/releases/woody/> efter rettelser,
  sikkerhedsadvarsler og anden opdateret information.

  For den utålmodige er her de hurtige installationsinstrukser.
  Læseren anbefales dog *kraftigt* at læse den fuldstændige
  dokumentation i underkataloget 'doc/'. Især, hvis du kommer ud
  for problemer.



		   Hurtige installationsinstrukser
                   ===============================

  Selvom Debians installationssystem også kaldes 'boot-floppies'
  (opstartsdisketter), er dette navn et levn fra fortiden. Det er
  muligt, og endda at foretrække, at installere Debian uden brug af
  disketter overhovedet. Du kan for eksempel installere Debian fra en
  officiel opstartbar Debian-cd, fra netværket eller fra et andet
  styresystem.


  Cd-rom-installation
  ------------------

  Den anbefalede installationsmetode er de officielle Debian-cd'er.
  Disse kan erhverves overalt, hvor gode GNU/Linux-
  distributioner sælges, eller på nettet
  <URL:http://www.debian.org/distrib/vendors>.

  Har man den cd-brænder og er eventyrlysten, kan man forsøge at
  laves sit eget cd-rom-aftryk <URL:http://cdimage.debian.org/>.

  Installation fra cd-rom er normalt meget let og kræver kun, at du
  skriver en enkelt kommando efter at have lagt cd'en i. Hvis din
  maskine har SRM (dvs. ingen menusystemer i starten), skal du blot
  skrive 'boot xxx -fl 0', hvor xxx er dit cd-rom-drev i SRM-notation.
  Kør 'show dev' for at finde navnet i din maskine. Se installations-
  vejledningen for en komplet beskrivelse.

  Læs MILO-afsnittet nedenfor, hvis din maskine har ARC eller
  AlphaBIOS.


  Installation fra disketter
  --------------------------

  Hvis du enten ikke har en cd-rom eller har en computer, der ikke
  kan opstarte fra en cd-rom, vil du blive nødt til at bruge
  diskette-aftrykkene i dette katalog. Diskette-aftrykkene er
  navngivet '*.bin'. Du vil normalt have brug for aftrykkene
  'rescue.bin' (redningsdisken) og 'root.bin' (roddisken),
  samt ofte også 'driver-*.bin'.

  Bemærk, at der er flere sæt af disse rednings-, rod- og
  driver-aftryk afhængigt af, hvilken arkitektur, du har. Du skal
  vælge, hvilket sæt, du vil installere. Her følger en
  detaljeret beskrivelse af de forskellige underkataloger, som
  indeholder diskette-aftrykkene.

  'driver-*.bin'-filerne indeholder flere udstyrsdrivere, der ikke
  er indeholdt i kernen i 'rescue.bin'-aftrykket. Der ikke altid
  påkrævet at lave de disketter, hvorfra disse drivere kan indlæses.
  Der er f.eks. situationer, hvor installationen kan indlæse driverne
  fra andre medier en disketterne. Det er grundlæggende et spørgsmål
  om, hvor meget af udstyret, kernen selv understøtter.

  Hvis du ikke laver 'driver-*.bin'-disketterne, vil du under
  installationen få brug for en kopi af 'rescue.bin' og 'drivers.tgz'
  fra et andet medie end disketterne. Der vil blive spurgt efter
  styresystemet og modulerne, og du kan naturligvis ikke bede
  systemet om at bruge disketter, da du jo ikke lavede driver-
  disketterne. Anvis installationsprogrammet den cd-rom, lokale
  harddisk eller andet medie, du har lagt installationsfilerne på.

  Du kan *ikke* lave disketter ud af *.bin filerne ved blot at
  kopiere *.bin-filerne dertil. Du er nødt til at lave en lavniveau-
  kopi sektor for sektor af dataene til disketten. Metoden, du kan
  bruge for at lave disketterne ud fra *.bin-filerne afhænger af,
  hvilket styresystem, du har adgang til. Følgende beskriver
  metoderne til at lave disketter fra *.bin-filer i Unix og DOS.
  
  Det anbefales, at du altid bruge nye disketter, da brugte kan have
  fejl, der giver mislykkede opstarter.

  - At lave disketter ud fra diskette-aftryk i Unix

    Brug kommandoen GNU 'dd' til at lave en diskette fra en .bin-fil:

        dd of=/dev/fd0 if=<fil> bs=1024

    Dit diskettedrev kan hedde noget andet end '/dev/fd0'.

    Hvis du er mistænksom, kan du sikre dig, at aftrykket blev skrevet
    korrekt:

        cmp /dev/fd0 <fil>

  - At lave disketter ud fra diskette-aftryk i DOS

    Skift katalog ('cd') til det katalog, der indeholder de *.bin-
    filer, du ønsker. Brug DOS-værktøjet 'rawrite2.exe' fra
    underkataloget 'dosutils' til at lave aftrykket. For eksempel:

		..\dosutils\rawrite2 -f rescue.bin -d a

     hvor 'a' refererer til det første diskettedrev på din computer,
     mens 'rescue.bin' repræsenterer den *.bin-fil, du ønsker at
     lave en diskette ud fra.






                    Installationsfilernes struktur
                    ==============================

  Den generelle struktur af filer i dette katalog beskrive herunder.
  Hvis du vil kopier en mindre del af disse filer til den lokale disk
  eller andet, bør du bibeholde den interne katalogstruktur, da
  installationssystemet vil lede efter filerne på disse steder.

  doc/

      Debian GNU/Linux installationsvejledning, begynderguiden til 'dselect'
      samt udgivelsesbemærkninger findes her i flere forskellige
      formater. Læs venligst vejledningen inden du starter!

  <undergruppe>/

      Installationsfiler for en undergruppe af m68k-arkitekturen.
      Du vil få brug for at lede efter dine boot-, rod- og drivers-aftryk.
      Denne arkitektur har følgende <undergruppe>'er:

           amiga, atari, mac, mvme16x, bvme6000

  <subarch>/images-<størrelse>/

      Disketteaftryk med størrelsen <størrelse>. Vælg den størrelse,
      der vil passe til det medie, du vil opstarte installations-
      programmet fra, og følg instrukserne under "At lave disketter ud
      fra disketteaftryk".


  ** Specielle interessante filer

  Ud fra beskrivelserne ovenfor, skal du vælge et katalog med det
  filsæt, som passer til den installation, du vil udføre. Du skal
  bruge alle de følgende '.bin'-aftryk, hvis ikke andet er angivet.

  .../rescue.bin

      Redningsdiskaftryk, der indeholder kerne og opstartsindlæser.

  .../root.bin

      Roddiskaftryk, der indeholder rod-filsystemet. Ikke påkrævet,
      medmindre du installerer fra disketter.

  .../driver-#.bin

      Enhedsdriverdiskaftryk, der indeholder kernemoduler, som du
      kan indlæse til udstyr, hvis driver ikke er indbygget i
      kernen. For eksempel kan du bruge dem til at installere en
      driver til dit netkort. Så snart du har installeret driveren,
      kan du installere resten af systemet via netværket. Andre moduler
      omfatter PPP, parallelport o.s.v. Ikke påkrævet, medmindre du
      installerer fra disketter.

  .../drivers.tgz

      Et komprimeret tar-arkiv, der indeholder de samme moduler, som
      ovenstående disketteaftryk. Disse benyttes, når installation
      af kerne og drivere sker fra en lokal disk eller cd i stedet
      for fra disketter. Brug filen fra underbiblioteket baseret på
      hvilken undergruppe du bruger,
      hvis overhovedet nogen.
      
  md5sum.txt

      En fil, der indeholder MD5-summer for installationsfilerne. Den
      kan bruges til at verificere, at de nedhentede filer ikke er
      ødelagte.